Hvad er kundekendskabsprocedurer (KYC)?

Korrekt kundeoprettelse er et af kernepunkterne, når I skal overholde hvidvaskloven

KYC står for Know-Your-Customer

Kundekendskabsprocedurer eller KYC – kært barn har mange navne. I hvidvaskloven har I som virksomhed fået et skærpet ansvar for, hvem I tager ind som kunder. I skal kende jeres kunder godt med det formål at minimere risikoen for, at I får kunder ind, som vil misbruge jer til hvidvask. 

KYC omfatter en række delelementer – bl.a. skal I have styr på og dokumentation for, hvem der er kundens reelle ejere, hvor disse befinder sig, og om der er risiko for, at de deltager i hvidvask (risikovurdering af kunden). 

For både nye og eksisterende kunder skal I:

  1. Dokumentere formålet med kundeforholdet
  2. Lave risikovurdering af kunden
  3. Identificere og beskrive virksomhedens reelle ejere og ejerstruktur
  4. Indhente og verificere ID-oplysninger for både virksomheden og dens reelle ejere (via CVR og CPR, nem-ID eller legitimation)
  5. Screene kunden for PEP (Politisk Eksponerede Personer)
  6. Opbevare alle ovenstående oplysninger i mindst fem år efter kundeforholdets ophør

Husk samtidig at overholde GDPR, så I ikke bryder loven, når I udveksler og opbevarer de personfølsomme oplysninger som navn, adresse, alder og legitimation.

Alt ovenstående løser I let med vores KYC-software – så kører det digitalt og helt automatisk

Mere om hvidvask

Vil du læse mere om hvidvask og hvidvaskloven, har vi samlet det hele for dig her

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.