I 2016-2018 blev der uddelt bøder for i alt ca. 45 mio. kroner
Konsekvenser efter tilsyn
Når jeres tilsynsførende myndighed besøger jer, vil de typisk kontrollere, at I har styr på jeres to dokumenter (risikovurdering og hvidvaskpolitik) og lave stikprøver af jeres kundekendskabsprocedurer (KYC). De vil også være specielt opmærksomme på, om der er særlige forhold, som gør jeres virksomhed mere udsat for hvidvask og gå disse efter i sømmene.
Hvis der bliver fundet fejl i jeres procedurer eller mangler i jeres dokumentation, kan tilsynet ende med et eller flere af nedenstående udfald:
- Påtale: en løftet pegefinger over noget, som I burde have gjort anderledes i fortiden. Det kan f.eks. være utilstrækkelig KYC for en tidligere kunde, som I ikke længere har og derfor ikke kan ændre på.
- Påbud: et krav om at rette op på noget nu og her. Det kan f.eks. være påbud om opdatering af jeres hvidvaskpolitik med beskrivelse af bestemte procedurer.
- Bøde: fra 50.000 kr og opefter afhængigt af jeres virksomheds størrelse og overtrædelsens karakter. Der kan f.eks. gives bøder ved større mangler eller gentagne påbud. I 2016-2018 blev der uddelt bøder for i alt ca. 45 mio. kroner ifølge Rigsrevisionens gennemgang.
- Politianmeldelse: hvis man bliver dømt, vil det typisk ende med en bødestraf, men kan ved særligt grove eller omfattende overtrædelser medføre fængselsstraf.
Slip bekymringerne ved at ringe til os – vi skaber overblik med det samme